RASMUS EMIL GRAVESEN // RASMUS@GRAVESEN.NET // +233 552 540 992
Da jeg spurgte Julio, hvorfor ham gutten med hagekorset tatoveret på armen ved siden af mig ikke sagde et ord, svarede han på sit gebrokne engelsk, at han havde ikke nogen tunge – den var blevet skåret ud.
Vi var i en tågeskov nær slummen, hvor jeg var blevet inviteret af Raúl, der styrede slummen gennem handel med primært pot. Det er et af Colombias hårdeste miljøer i udkanten af Cartagena, hvor jeg blev budt fisk, øl og en gigantisk joint. Det sidste takkede jeg pænt nej tak til, men det gjorde min gode colombianske ven og kontakt i slummen, Julio, bestemt ikke.
Det første jeg gjorde, da jeg kom tilbage på mit lille fugtige værelse, var at finde rapporter, artikler og andet baggrundsmateriale om Cartagenas pot- og kokainkarteller, som jeg lige havde siddet midt i. Jeg ville skrive en historie, men jeg blev stærkt frarådet det af Julio, så jeg gjorde det aldrig - det fortryder jeg stadig.
Mit drive i journalistikken indfanges af historien: Jeg elsker at kunne finde den spændende fortælling, at få jord under neglene og bruge cases til at bringe historier, der kræver grundig research.
Det drive falder sammen med, hvorfor jeg i 2015 tog til den tyrkisk/syriske grænse alene, eller hvorfor et af mine første spørgsmål, da jeg som praktikant startede på ambassaden i Ghana, var, om jeg kunne tage til Mali for at lave reportager om de danske udsendte.
Det var oprindeligt lysten til at skrive research-tungt og case-båret journalistik, der fik mig startet på Ørestad Gymnasiums journalistik-linje, og det er stadig primus motor for, hvorfor jeg har jeg svært ved at se mig selv lave andet end journalistik.
CV
KOMMUNIKATION OG PUBLIC DIPLOMACY PRAKTIKANT // DEN DANSKE AMBASSADE I GHANA
Februar 2018 - Juli 2018
Seks måneders praktikstilling i Accra, Ghana. Jeg håndterer al kommunikation og nyhedsproduktion for den danske ambassade i Ghana, og jeg assisterer den danske ambassade i Nigeria med samme.
JOURNALIST // DAGENS MEDICIN
25. september 2017 - 6. oktober 2017
14-dages praktik som journalist for nichémediet Dagens Medicin, der beskæftiger sig med forhold, som vedrører det danske sundhedspersonale. Jeg udgav 21 artikler i min periode på redaktionen.
JOURNALIST // BEREDSKABSSTYRELSEN
13. september 2017 – 14. september 2017
Journalist ved den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2017. Ansættelsen var på 20 timer over to dage, hvor jeg skulle lægge pres på og skrive nyheder om de myndigheder og virksomheder, der skulle håndtere en større national krise. Jeg fik godt indblik at få et konkret udbytte fra presseafdelingerne, selv om situationen er ømtålelig.
PROJEKTVEJLEDNING OG -MONITORERING // DEN DANSKE AFGHANISTAN KOMITÉ (DAC)
September 2016 - Uafsluttet
Projektvejledning for sunhedsrettighedsprojekter i Afghanistan og monitorering af projekternes implementering. Arbejdet er ulønnet/frivilligt.
STUDENTERMEDHJÆLPER // HK/HOVEDSTADEN
September 2016 – Januar 2018
Arbejde med agitation og medlemsservice i HK/Hovedstaden med fokus på at sprede viden om den danske model for HK's medlemmer, samt hvordan fagforeninger og a-kasser arbejder konkret for medlemmerne.
KOMMUNIKATION OG FUNDRAISING // TRAMPOLINHUSET
September 2015 - Januar 2017
Kommunikationsfrivillig med ansvar for sociale medier, PR og kommunikationsstrategier i det uafhængigt drevne værested for flygtninge i Nordvest.
KORT OM MIG
-
Jeg har danset breakdance i 14 år, og jeg har optrådt professionelt - senest på Nationalmuséet. Dansen har fået mig nær mange ellers svært tilnærmelige miljøer i indland og udland, hvad end det er i Mjølnerparken, New York City Ballet eller i den ovennævnte colombianske slum.
-
Jeg er tosset med at køre og reparere gamle motorcykler.
-
Min samling af litteratur vejer over det dobbelte af min kropsvægt.
-
Med egen motorcykel og altid en bil til rådighed er jeg klar til at rykke ud, hvor historierne er.
-
Et af mine mål er at få mit pas fyldt ud med stempler, inden det udløber. Jeg mangler kun fem sider.
-
Min kaffe kan ikke blive for sort - specielt ikke når den serveres med en svalebajer eller en hjertestyrkning på den lokale bæverding.
UDDANNELSE
ARTIKLER
OVERLÆGER ØNSKER FLERE LÆGER I
LEDELSEN
Dagens Medicin
Flere overlæger og klinikchefer har stillet sig kritiske overfor manglen på læger i ledelserne på de danske sygehuse. Jeg tog kontakt til et par overlæger og fik kædet historien sammen med Dagens Medicins forsidehistorie fra den trykte avis. Artiklen er én af de 21, jeg fik sat min byline på i mine 10 dage hos Dagens Medicin.
ARTIKELSERIE: PSYKIATRIEN PÅ FINANSLOVEN
RUC
En medstuderende og jeg producerede en artikelserie baseret på en undersøgelse, vi havde lavet, af satspuljestøttede projekter i psykiatrien, der ikke blev videreført på trods af positiv feedback. Af de undersøgte projekter fik blot seks ud af 18 projekter videre støtte, mens over to-tredjedele af projekterne havde et positivt output. Vi fik informationen gennem aktindsigter og vedholdenhed. Slutproduktet blev fire artikler, som vi midt i praktikræsset i november desværre ikke fik afsat. De er derfor ikke publiceret andre steder end ved RUC. OBS: Når Dagens Medicin nævnes i artiklerne, skyldes det, at dét var mediet serien var tiltænkt - det er vores egne beregninger, der bruges.
FORSKER: MØRKETAL DÆKKER OVER CYKELUHELD I
TRAFIKKEN
DR.dk
En Ph.d afhandling fastslog, at kun 14-15 pct. af alvorlige cykeluheld registreres. Jeg tog kontakt til forskeren og fik uddybbet resultaterne, hvorefter jeg fremlagde dem for landsformanden for Cyklistforbundet. Historien fandt jeg ved at screene udgivelser fra en række universiteter - noget jeg synes ofte giver pote.
DE USIKRE VÆLGERE SÆTTER KRYDSET VED LE PEN
NetAvisen
De jobusikre (á la Guy Standings prækariat) vælgere var mere tilbøjelige til at stemme på Marine Le Pen i 2017. Det var konklusionen i min bachelorafhandling, som artiklen bygger på. Jeg påviste kvantativt (med SPSS-analyser) støtte af interviews, at der var en større tilbøjelighed til at stemme Le Pen ved det franske præsidentvalg 2017, hvis man var usikker i sit ansættelsesforhold. Det synes jeg var vigtigt viden, så det blev til en artikel på NetAvisen.dk.
Kandidatstud., RUC
August 2017 - Juli 2020
Kandidatgrad i journalistik og internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet.
Bachelor, RUC
August 2014 - Juli 2017
Samfundsfaglig bachelor i journalistik og internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet.
STX, Ørestad Gymnasium
August 2009 - Juli 2012
Samfundsfaglig STX med journalistisk linje på Ørestad Gymnasium. Vi var på to mindre højskoleophold på Krogerup og Vallekilde samt i kort mediepraktik under uddannelsen.
UDTALELSER
“Rasmus formår at formidle de ofte tekniske eller tunge opgaver, ambassaden arbejder med, til læsevenlige tekster. Han arbejder ubesværet inden for de givne deadlines.
Personligt oplever vi Rasmus som et meget positivt bidrag til ambassaden, der går til sine opgaver med godt humør og ubesværet har været i stand til at skabe positive relationer til kollegaerne på ambassaden."
Nicolas Roy-Bonde, vækstrådgiver, den danske ambassade i Ghana
”Rasmus har udmærket sig ved at have en stor viden om HK’s arbejdsområdet, hvilket har haft positiv effekt på kollegaerne, ligesom hans gode humør bidrager til at skabe gode relationer. Arbejdsmæssigt er han dygtig, ansvarsbevidst, fleksibel, undersøgende i sin tilgang og altid imødekommende.”
Lars Trock, afdelingschef, HK/Hovedstaden
RASMUS EMIL GRAVESEN
RASMUS@GRAVESEN.NET
+233 552 540 992
Da jeg i øjeblikket arbejder i Ghana er mit danske nummer lukket. Man kan fange mig på +233 552 540 992 på en SMS, så ringer jeg tilbage med det samme gennem en gratis forbindelse.